Brystet frem, sværdet højt
Mandsmod
Stål mod stål
Fod mod jord
Blikket lige frem
Styrke - målt i muskler
Løftet i jern
Men sværdet kan ryste
Selv i den stærkeste hånd
Vovemod
et skridt længere end kanten
Overmod, endnu et
Så stilhed
For mod
har flere ansigter
Det kan larme som skjold
Eller stå uden våben
Frygten går med helt hen
Modet går igennem
Et barn rækker hånden op
i et rum af voksne
En lille stemme
bærer længere
end sværdet
Andre dage svigter modet
Blikket falder
Skridtet standser
Modløs
Uden vind i sejlene
Så fattes mod
Lidt efter lidt
Et åndedrag
Et skridt
En begyndelse
Godt mod uden fanfarer
Blot alle tangenter
der igen spiller
Midt i betonen
en sprække
Midt i sprækken
en blomst
Tynd i stilken
Ingen rustning
Ingen muskler
Intet sværd
Betonen er stærkere
Alligevel bryder blomsten igennem
For styrke er hvad nogen kan
Mod er hvad nogen vover
Når noget står på spil
Courage
Hjertet midt i ordet
Ikke styrken til aldrig at bøje
Derimod
Hjertet der tør åbne og favne
Når verden er hård
