Evolution
Fra encellet til kompleks
Fra instinkt til tanke
Fra stenalderens glemsel
Til jernalderens glød
Fremdrift
Fremskridt
Fremtid
Menneskets udvikling
Målt i værktøj og våben
Øksen
Først mod træet
Brændehugst
Varme
Ly for natten
Så løftes den
Mod dem på den anden side
Samme hånd
Samme jern
Et andet formål
Værktøj til hjælp og nytte
Som grundlag for sameksistens
Våben som redskab
For griskhed
Begær
Og magt
Hævet over dyreinstinkter
Om overlevelse
Siger vi
Fordi vi kan tænke
Længere end øjeblikket
Sammensætte tankerækker
Se mønstre
Forudse konsekvens
Skabe strategi
Intelligens anvendt nyttigt
Til brød
Til varme
Til ly
Til forståelse
Intelligens anvendt til misbrug
Til kontrol
Til overtag
Til mere
Mere vil have mere
Og mennesket skaber
Nye redskaber
Der kan huske
Sammenstille
Beregne
Efterligne
Tænke videre
På det vi giver dem
Værktøjet vokser
Hånden behøver ikke længere
At løfte øksen
Den kan nøjes
Med at anvise retningen
Strategi
Konsekvens
Ulighed
For intelligensen
Fjerner ikke griskheden
Den giver den blot
Bedre værktøj
Men værktøjet
Kender ikke begæret
Det ligger stadig
I hånden
Når det hele sådan set
Bare handler om at værne
Om det værktøj
Der giver brød på bordet
I morgen
Der giver varme
Og ly for natten
Der bringer forståelse
Og samhørighed
Blandt forskellighed
Måske er fremskridt
Ikke hvor intelligent
Værktøjet bliver
Men hvad mennesket
Vælger at bruge det til
