Energiens rådighed
Har sin grænse
Flammen bruger brændsel
Æder sig gennem veddet
Lyser højt
Brænder ud
Asken husker
Udbrændthedens pris
Men under det grå
Ligger gløden
Gløden hviler i det
Den råber ikke
Den skynder sig ikke
Solens varme i evig bevægelse
Falder gennem ruden
Uden at spørge
Hvem der fortjener den
Et smil
Et blik
Små lys i mørket
Stilhedens varme brise
En hånd om en kop
Nærhed uden krav
Hjertevarme
Behøver ingen flamme
Varme kan deles
Ikke gives
Et lys tænder et andet
Uden selv at blive mindre
Glødens intensitet
Bor ikke i bålet
Men i det, der bliver tilbage
Arnens lue
