"Omoe plus est quam insula" Omø er mere end en ø. En ø – et stykke land, omgivet af hav.
Der findes mange øer; nogle øer rækker ud mod hinanden, nogle øer venter på en bro. Nogle øer svømmer alene i stilhedens salt.
De er som fragmenter. Som puslespil i vinden, brikker med egne former, egne farver; nogle klikker – andre glider forbi uden at røre… mange vil aldrig mødes. Som farver, der spejler hinanden, komplementære, i kontraster – og indimellem, når de blandes rigtigt, opstår noget smukkere end nogen af dem alene. Et landskab – er farver i fællesskab.
Én for én: En tone - Sammen: Et syn - en stemning, en stilhed, et øjeblik.
Fragmenter 1–6 blev til i en inspiration fra Thomas Bobergs Insula.
En bog, der – for mig – handler om: Det nære: Mennesket og det personnære (relationer, mål & drømme), samfundet omkring lige omkring. Det store: Alt det, vi ikke helt kan overskue – og alt det, vi mærker, når vi lukker øjnene og drømmer...
