Hvide skyer
driver lydløst
over sorte skyer
Skyer kommer og går
Regn renser luften
og himlen finder sin blåhed igen
Et sted under skyerne
vokser fremmedhad som torne
og social kontrol
lægger hegn omkring det frie
Men fire skygger
bevæger sig lydløst gennem mørket
Leonardo
viser vejen
uden at eje den
Raphael
løfter sværdet
for det, der er kært
Donatello
ser skærmene lyse
og ved
at ikke alt, der kan bygges
skal bygges
Michelangelo
holder fast i latteren
kærligheden
den åbne hånd
og det, der gør livet levende
Lad ikke dogmer
forveksles med Shredder
Lad ikke vores egne farver
blive pensler
på andres himmel
Fremmede landskaber
har også sin sol
Sine sange
Sine måder
at lade vinden gå gennem træerne
Fjendebilleder gavner ingen
For mørket
bliver ikke mindre
af at få et navn
Men selv den sorteste sky
kan brydes
Af en stribe lys
Bag den
venter himlen
stadig blå
