Den gamle mand lagde sig i skovbunden
blundede lidt
Mens solen sendte sine varme stråler
gennem træernes kroner
Livet levet
Gled forbi hans indre blik
Krige var kæmpet
til hvad nytte
Indre krige
Tankemylder om skyld og skam
Om ikke at blive set
Ydre krige
Besluttet af magthungrende frontfigurer
Med klapsalver ved talerstolen
Glemte løfter
Ord der var holdt
Bånd der brast
Bånd der blev
Båndet til det inderste
det ypperste
Børnene
Kærligheden
Og alt det imellem
Han bakkede på piben
Et blad faldt
Lyset flyttede sig
over hans ansigt
Han rejste sig
Mon ikke der ventede
en småkage
til eftermiddagskaffen
