Jorden ulmer
Små sværd stikker frem
Utilfredshed vokser
I sprækker mellem mennesker
Ekstremisme
Det nye kodeord
Lysende øjne
Frådende spyt
Køller smadrer etaten
Mens menneskene danser
Som marionetdukker
I magtens hænder
Magtens mænd
Elsker den leg
Lader menigmand gøre det beskidte
Mens guldet skovles
I de fås lommer
Mordors skygge breder sig
Omsorg og næstekærlighed
Trænges tilbage
I mørkets kulde
Vinterens konge
Har indtaget sin trone
Nok en konge
Men kun så længe
Undersåtterne giver lov
For selv i mørket
Findes stemmer
Der nægter at tie
Stemmer uden sværd
Hænder uden køller
Øjne der mødes
Uden had
En stemme for kærlighed
En stemme for forståelse
Med plads til alle
For bag enhver fremmed
Findes et menneske
En mor
En bror
Et barn
Selv vinterens konge
Må bøje sig
Når vi vælger
At tænde lyset
For hinanden
