Livsbånd knyttes
Af nærhed og år
Væves af minder
Forandres af afstand
Sorg
En udefineret enhed
Af fylde og vægt
Målt efter normernes standard
Et dødsfald
En far
Tusind gram sorg og kondolence
Et barn
To tusind gram
Blomster, kranse og sørgebind
Hilsener og omsorg I rigelige mål
Et fravalg
Et livsbånd uden forbindelse
Et tab uden dødsattest
Til vurdering ved sorgens domstol
Hvor årsag og ansvar
Bestemmer vægten
Fem gram kondolence
På samfundets vægtskål
Resten afregnes I skyldens mønt
For ethvert fravalg
Kræver sin forklaring
Ingen spørger
Hvad et livsbånd vejer
Når det ikke længere har et sted at høre til
